Tidlig afsked

Hey Bloggis.

Sidste mandag var en lang og sørgelig dag, da det var den dag, min “kusine” fra Tyskland valgte at rejse hjem før tid. Ronja har været igennem rigtig meget, og da det er personlige årsager hun har valgt at tage hjem, vil jeg ikke ligge det op på nettet. Hun har været så skide sej, og holdt ud så længe og jeg er glad på hendes vejne at hun kommer hjem til sine forældre i Tyskland, og kan slappe lidt af, men hold kæft hvor er det hårdt, og hvor kommer jeg til at savne hende! Jeg har allerede manglet hende i min tredje lektion i skolen, US history, hvor vi plejede at sidde ved siden af hinanden, og det er så mærkeligt at se hendes plads ved siden af min, tom.
Jeg mødte allerede Ronja på campen i New York, hvor vi selvfølgelig ikke anede at vi ville komme til at blive kusiner, og hvor meget vi ville komme til at betyde for hinanden. Hun var der for mig da jeg stod i en svær situation og skulle skifte værtsfamilie, og jeg var der for hende da hun skiftede familie, og endte hos min “faster”. Vi har så mange minder sammen, og jeg er glad for at have mødt hende, blevet så tætte og at have delt denne her vilde oplevelse sammen, at bo i USA.
Aften før Ronja tog hjem, aftalte vi at ses så snart jeg kommer hjem og holde kontakten, og jeg glæder mig allerede til at se hende igen, til at møde hendes tyske familie, og for hende til at møde min danske.

Dette er en helt anden oplevelse man kan have som udviklingsstudent. Jeg skriver primært kun om gode tanker og oplevelser, men der er sindssygt mange som har det på en helt anden måde, og beslutter sig for at tage hjem tideligt.
At bo 9128.9 kilometer væk hjemmefra, være i to forskellige tidszoner fra sine forældre, og aldrig have tid til at snakke med venner eller familie da det er midnat så snart man har fri fra skole er mega hårdt, og det skal man have i baghovedet, når man besluttet sig for at tage et år væk hjemmefra.

Knus,

Alma