Jul i USA

Kære læsere,

Jeg håber, at I allesammen havde verdens bedste juleaften med jeres kære, og at jeres ønsker gik i opfyldelse!

Da jeg er i USA, var der ingen juleaften den 24. december, men derimod julemorgen den 25, og i følge mig var det meget federe at holde jul om morgnen!
Jeg vågnede allerede op ved 6-tiden, og ved 7-tiden var hele familien på vej mod Downtown San Diego med hjemløse poser, fyldt med en masse ting som tæpper, snacks, tandbørster og mere til. Smilet på alle de hjemløses ansigter var det hele værd, og fik virkelig en til at føle sig heldig for alt det man har derhjemme.
Efter at vi havde været ude med hjemløse poser, tog vi hjem igen og åbnede gaver i omkring 3 timer, no joke. Der var så mange gaver! Vi var omkring 18 personer, og hele dagen blev der egentlig bare familie hygget, åbnet gaver og spist god mad.
Jeg fik virkelig mange gaver i år både af min danske og amerikanske familie, og faktisk fik jeg billetter til Justin Bieber’s nye tour i San Diego til Marts! Jeg ved endnu ikke hvem jeg skal invitere med, men jeg glæder mig så meget til både koncerten, og til at lave et blog indlæg om det!

Havde I en god jul?

Knus,

Alma

DSC_0016DSC_0017DSC_0021DSC_0024DSC_0045

Besøg fra Danmark

Den 20. December var en dag, jeg havde set frem til meget længe, og selvom timer føltes som minutter, nød jeg fuldt ud at se noget af min familie fra Danmark igen.

Min far, bonus mor, bonus søster, storebror, storesøster og svoger kom for at besøge mig omkring kl. 10.30 og tog mod LA igen kl. 21.
Da de kom udvekslede vi julegaver, og jeg gav dem en kort rundtur og viste dem mit værelse. Efter at have hilst kort på hinanden begav vi os ud på en lang tur, hvor de blandt andet fik rundtur på min nye High School, og vi kørte forbi min gamle.
Til frokost fik vi Mexicansk mad på en hyggelig restaurant og mine to familier fik rigelig tid til at lære hinanden at kende, og som Liesl sagde, føltes det som om at de allerede havde kendt hinanden i hundrede år fordi stemningen var så god og der var massere at snakke om.

Efter frokost gik vi lidt rundt i en by ved navn “Old Town” i San Diego, og da jeg aldrig havde været der var det nyt for mig, men super hyggeligt! Vi var i Old Town i et par timer inden vi besluttede os at gå tilbage til bilen, hvor vi derfra kørte til Coronado for at vise min familie et meget stort smukt hotel og fik en drink, og derefter gik vi videre for at få aftensmad.

Jeg er  glad for at min familie besluttede sig for at holde jul i USA, og derfor kunne komme forbi og møde den familie som jeg bor hos. Stemningen var så god, og jeg kunne ikke have haft en bedre aften!
Nedenunder er et par billeder fra de to restauranter hvor vi spiste, lidt dansk slik der blev medbragt fra Danmark og vores enorme juletræ.

Knus,

Alma

DSC_1066 DSC_1068 DSC_1069 DSC_1072   DSC_1075 DSC_1083 DSC_1098 DSC_0003 DSC_0004 DSC_0005

Stressende December

Kære læsere.

Undskyld fraværet. December måned har været utrolig stressende, og selvom jeg har fået utrolig mange kommentarer på blogger fraværet, har jeg desværre ikke fået gjort noget ved det.

I skolen har vi lige nu “Finals”, hvilket er en slags eksamen i alle fag inden det første semester slutter.
Ellers har jeg endelig fået købt alle mine julegaver til både min danske og amerikanske familie, vi har fået købt juletræ og ellers har vi lavet en masse andre jule relaterede ting.
I sidste uge var vi med nogen venner ude på deres båd til en jule båd parade, hvor alle bådene var udsmykket i lys, og det var så flot. Jeg regner med at lave et indlæg kun omkring det.

På fredag får vi 3 ugers juleferie, og i denne weekend kommer min danske familie ned og besøger mig i én dag, inden de tager videre til Lake Tahoe for at holde jul med min storsøster.

Dette var billedet på de julekort som vi sendte ud til venner og familie. Hvad synes I?

Knus,

Alma

DSC05545

1. December

Hey Bloggis.

I dag er det den 1. December, og derfor fik jeg pyntet juletræ sammen med min søster Laura. Jeg synes selv, at vores resultat blev rigtig flot, selvom at et hvidt plastic juletræ er meget anderledes og super amerikansk!
Om et par timer vender jeg hjem mod San Diego, hvor jeg skal på juleshopping med Liesl mens Cooper er til water polo træning i La Jolla.

Hvornår pynter I juletræ?

Knus,

Alma

  DSC_1026 DSC_1027 DSC_1028 DSC_1029

Los Angeles

Hey kære læsere. Jeg håber, at I nyder starten af December, ligeså meget som jeg gør, og er kommet i julestemning!

Lørdag fik jeg et lift til LA af Liesl’s veninde, som kørte mig hele vejen fra San Diego til Venice. SÅ sødt af hende!
Hun droppede mig af hos min søster, og her har jeg været ligesiden, og tager hjem i morgen. Det var virkelig lækkert at få en lille “ferie” fra skolen, men jeg er også klar til at komme tilbage på onsdag. I morgen tager jeg et tog fra LA Union Station kl. 15, og ankommer i San Diego omkring kl. 17.50.

I lørdags lidt efter jeg ankom, tog jeg med Laura og Christian(min svoger) til jule klippe klistre hos en af deres danske venner som også bor i LA, og der kom omkring 10 andre danskere. Det var så hyggeligt og sjovt at snakke dansk igen.
Søndag var det første søndag i advent og verdens bedste søster, havde lavet en adventskalender til mig, hvor jeg så fik lov til at åbne min første gave! Det bliver så hyggeligt hver søndag i December at åbne en lille gave, og jeg blev rigtig glad.

Søndags tog vi alle tre i biografen for at se Mocking Jay part 2, og den var så meget bedre end jeg havde forventet. Vi så filmen i et kvarter i LA, der hedder The Grove, hvor der var pyntet op til jul, så det var super hyggeligt. Der blev sprøjtet med falsk sne, tusindvis af lyskæder lyste op, og der var den dejligste julestemning. Jeg ville have taget flere billeder, men mit kamera gik selvfølgelig ud. Sorry!

I dag(Mandag) skete der ikke det helt store. Jeg tog med Laura i banken, derefter var vi ude og spise frokost og gik ud for at få en manicure hos en neglesalon.
Jeg har savnet at søster-hygge, så det var rigtig dejligt at se hende, og se hvor stor hendes gravide mave er blevet, og vide at min lille niece vokser derinde.

I morgen er det den 1. December, og derfor skal der julehygges, og vi skal forhåbentlig pynte deres lejlighed op og få julestemningen helt i top. 😉

Knus,

Alma

OBS: Jeg kom hjem fra The Grove og fandt nogen meget rystede og grimme billeder på mit kamera, og har derfor lånt nedstående billede fra nettet.

grove-christmas-1-1024x682