Efter en lang pause fra tastaturet er jeg tilbage på bloggen, og jeg glæder mig til at begynde at opdatere jer igen.
Jeg har ikke nogen specifik grund til mit fravær fra bloggen, andet end at jeg har haft det lidt svært på min nye skole. Det har været en del sværere at skifte skole, og skulle have at finde en ny vennegruppe, men jeg vil spare jer for de negative detaljer.

Efter jeg faktisk har boet i USA i 6 måneder nu, tænkte jeg at det ville være en god undskyldning for at lave en Q/A med de mest stillede spørgsmål jeg har fået igennem mit år i USA.
Hvis du har et spørgsmål jeg endnu ikke har svaret som du brænder inde med, så skriv en kommentar eller en email! Jeg glæder mig til at besvare alle jeres spørgsmål 🙂

“Hvad var grunden til at du valgte at skifte værtsfamilie?”
Jeg valgte at skifte værtsfamilie i slutningen af oktober af mange grunde.
Mit gamle værtshjem var altid stille, mine værtssøstre var altid inde på deres værelse og viste aldrig interesse for mig. De to måneder jeg var hos min cærtsfamilie, følte jeg mig alrig velkommen, og det var decideret ubehageligt at være der. De eneste tidspunkter jeg var glad, var fra 7-19 hvor jeg var i skole og til cheerleading træning, og derefter var jeg deprimeret så snart jeg var hjemme igen. Jeg tror ærligttalt ikke at det var en “familie beslutning”, at de fik en udvekslingsstudent, men de to forældre. Mine to værtssøstre har aldrig prøvet at lære mig at kende, selvom det er hvad de har fortalt deres mor.
Der var så mange negative energier i det hus, og hver gang jeg er i nærheden af min gamle nabolag, får jeg det fysisk dårligt.

“Hvad er det bedste ved din nye værtsfamilie?”
Min nye værtsfamilie giver mig lov til at være mig selv. De elsker mig som var jeg deres egen datter, og gør alt de kan for at hjælpe mig når jeg er ked af det. Jeg elsker alle mine tre nye brødre så højt, og det er som om at have en “ekstra familie”. Jeg føler mig så heldig at have dem som værtsfamilie, og jeg har fået den oplevelse jeg drømte om da jeg var hjemme i Danmark. Jeg er sikker på at jeg altid kommer til at have kontakt med den her fantastiske familie, og jeg ved allerede hvor meget jeg kommer til at savne dem når jeg rejser tilbage til Danmark.

“Glæder du dig til at komme tilbage til Danmark?”
Både og. Jeg glæder mig til at starte på gymnasiet i Danmark, og ikke være “Den nye pige” hele tiden på de to skoler jeg har gået på. På Gymnasiet er alle nye, og ikke ligesom på High School hvor alle elever har kendt hinanden siden Middle School, og jeg er den eneste nye. Jeg glæder mig selvfølgelig også til at se min Danske familie og venner igen.
På den anden side, bliver det så svært at tage hjem igen. Jeg ved at det bliver svært at holde kontakten med de fleste af mine Amerikanske venner pågrund af tidsforskellen mellem Danmark og USA. Det bliver virkelig også svært at rejse fra Californien, som er den stat jeg altid har vidst at jeg vil flytte til når jeg bliver voksen, og tage tilbage til kolde Danmark. Forhåbentligt flytter jeg tilbage ligeså snart jeg er færdig med Gymnasiet, og kan få job derovre.

“Har du lidt meget af hjemve?”
Jeg har ikke lidt specielt meget af hjemve, jeg troede at det ville være meget værre, men jeg har stortset ikke haft hjemve. Jeg har savnet min far og mor en del mens jeg har været ked af det omkring skoleskift, og da jeg skiftede værtsfamilie da det var to meget store omvæltninger i mit liv. Når jeg hører om andre der har det så slemt at de rejser hjem føler jeg mig super heldig at jeg ikke har lidt af meget hjemve.
Desuden har jeg en søster et par timer væk, så jeg har stadig familie i samme tidszone hvilket har hjulpet mig meget. 🙂

“Hvordan kom du på cheerleading holdet, var det svært og skulle man være meget fleksibel?”
Jeg var super heldig når det kommer til cheerleading, at jeg kom på holdet. Jeg startede med at manage holdet (Hjælpe træneren og pigerne), fordi der allerede havde været tryouts og det var forsent at komme på holdet. Efter at have managet holdet i omkring en måned, besluttede jeg mig for at tale med skolens inspektør hvilket resulterede i at jeg kom på holdet. 🙂 Cheerleading er en utrolig hård sport. Vi trænede hver dag efter skole i
3-4 timer, men det var tilgengæld super sjovt. Du behøver ikke være super fleksibel, det var jeg ikke i starten, men på mit hold brugte vi omkring 30 min på at strække ud, og blev også bedt om at gøre det hver aften derhjemme, hvilket resultrerede i at jeg blev i hver fald lidt mere fleksibel.
Hvis du har mulighed for at komme på et cheerleading hold under dit ophold i USA, synes jeg 100% at du skal gribe den og prøve det ud!

“Hvor i USA bor du, og hvad synes du om byen og staten?”
Jeg bor i staten Californien, i en by der hedder Chula Vista i San Diego.
Chula Vista er ikke verdens største by, men når man kun er omkring 20 min fra downtown San Diego kan jeg ikke klage ;). Jeg elsker at bo i Californien, og efter som at jeg ikke selv havde valgt en stat, ville jeg aldrig have troet at ende op her.

“Hvad er forskellen på High School og folkeskole?”
Der er virkelig mange forskelle på den folkeskole jeg gik på, og de to High Schools jeg har gået på. Selvfølgelig det, at man går fra klasse til klasse og at det ikke er læren der kommer til dig. Eleverne i USA er efter min mening, meget venligere og immødekommende end i Danmark. I Danmark går folk utrolig meget op i mærker og hvad de har på til hverdag, og her er folk virkelig bare ligeglade med hvad du har på. Elever herovre går i det tøj de føler sig komfertable i, og de går slet ikke op i hvor dyrt deres tøj er, som folk gør i Danmark.
Ellers, er der også en hel vild school spirit på Amerikanske High Schools, og alle er vildt stolte over den skole de går på.
På min skole har vi noget der hedder “Block Days” 4 gange om ugen, hvor du kun har 3 moduler, men de varer allesammen 120 minutter. Lidt ligesom gymnasiet.

“Hvad savner du i Danmark udover venner og familie?”
Jeg savner at bo i en by hvor ALT er tæt på, hvor man kan gå, tage bussen, toget, cykle eller metroen. I den by jeg bor i, er alt pænt langt væk så man skal kørest til alt.
Derudover savner jeg rugbrød, Kanelgifler og Mælkesnitter 😉

“Hvad kommer du til at savne om USA når du tager hjem?”
Jeg kommer til at savne vejret virkelig meget. Jeg har brugt min jakke to gange på 6 måneder og jeg klager ikke! Selvfølgelig kommer jeg også til at savne min Amerikanske forældre og brødre, mine nye venner og mine super lette moduler i skolen.

“Hvilke fag tager du i skolen?”
Jeg tager English 11th, US History, Beginning Art, Computer Photoshop Design, Study Hall go Journalism.

Som sagt så er du altid velkommen til at kontakte mig hvis du har andre spørgsmål du gerne vil have besvaret!

Knus,

Alma