Orienteringsmøde

Homecoming 2015

Virkelig det sødeste skete i dag.
Min veninde Isabella fra cheerleading har en tvillinge bror, Raul, som synes at det er det sejeste at jeg er kommet helt fra Danmark. Jeg har hængt ud med ham hele ugen, og han er den sødeste fyr, som er helt nede på jorden. Vi har også sms’et en del, og jeg har tit undret mig over at han hele tiden har spurgt mig hvilken Disney film er min yndlings, men hele hans familie er de største Disney fans, så jeg har ikke tænkt videre over det. De har endda inviteret mig med i Disney Land med dem!

I dag hentede Raul mig fra min time, efter den var slut, og da det var lunch gik vi bare rundt og snakkede. Pludselig ser jeg en hel flok mennesker, der gør plads da de ser at vi kommer nærmere og nærmere. Da vi er midt i cirklen, står Isabella og hendes kæreste Eric og ruller et kæmpe banner ud med ordene “If I had one wish It’d be Homecoming with you” Jeg var helt mundlam og overdrevet glad! Man kunne virkelig se hvor meget Raul havde gjort ud af det, og hvor god en ven han egentlig var. Han havde endda købt en kage hvorpå der også stod “Homecoming ?” som var på en lille bakke med et tæppe hvor der stod “A Whole New World”, og ånden fra Aladdin, som jeg havde fortalt ham var min absolut yndlings Disney Film. Alt var Aladdin tema!

Det er så vildt efter at have hørt så meget om Homecoming, at blive spurgt selv, og endda på sådan en overdrevet sød måde. Jeg er så glad!! Jeg tror der blev taget en million billeder af os, men jeg har stadig ikke modtaget dem selv. Ellers har jeg tænkt mig at uploade et par billeder af kagen og banneret, men det bliver først senere.

Homecoming er i Oktober, og jeg skal til DownTown LA for at finde min kjole i efterårsferien, som starter nu på fredag!! Jeg er så spændt!!

Knus,

Alma

12033636_10204769750472285_1104038452_n-112016664_10204769750632289_2145167276_n11998282_10204769750712291_1616860097_n12007200_10204769750672290_903984040_n12023019_10204769750392283_402534940_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Orienteringsmøde