Et nyt kapitel

Wow. De sidste par dage har været grå og triste.
Siden jeg ankom til USA, har jeg boet hos en familie og det har aldrig været helt optimalt. Jeg har været igennem utallige familie samtaler, og hvis jeg skal være ærlig, har det ikke hjulpet overhovedet. Jeg har ikke følt mig hjemme, jeg har følt at jeg har prøvet, men intet har hjulpet med mine to host søstre. Selvfølgelig har vi haft gode stunder sammen, men alt det dårlige har overgået det. Jeg har ikke lyst til at hænge nogen ud eller tale grimt om min gamle host familie, da det jo bare var et dårligt match og mig der ikke passede ind i deres familie.
Det er min tredje måned i USA, og jeg vidste at det var nu at jeg skulle kontakte min IEC for at fortælle hende hvad der foregik. Det hele har været en vild rutsje tur. EF Kontoret i Danmark og Boston har været indeover, og på under 3 dage blev jeg rykket fra min gamle familie, ind til min IEC. Min IEC regnede ud at det ikke var specielt behageligt for mig at bo der, når min familie vidste at jeg havde besluttet at rejse, så derfor kom hun i går aftes og hentede mig.

Jeg har før været til en masse velkomst arrangementer hos en anden IEC, Liesl, og hendes familie med en masse andre udveklings studenter som også bor i Chula Vista området. Siden første gang jeg mødte Liesl og hendes familie, har jeg elsket dem og de er virkelig den sødeste familie. Liesl og hendes mand Ruben har tre sønner. Jake, Cooper og Nathan.
Det vilde er, at jeg for lang tid siden, ringede til min IEC og spurgte hende, om hun vidste om de ledte efter en udveklings elev, fordi jeg virkelig godt kunne lide dem, men på det tidspunkt vidste hun det ikke. Og nu har de valgt at hoste mig resten af året!!
Jeg er lykkelig for første gang i lang tid, og jeg er så glad for at det er netop den familie jeg er havnet hos. Liesl kommer allerede og henter mig i dag!

Jeg er klar til at starte forfra på et nyt kapitel, og jeg glæder mig til at lære min nye host familie endnu bedere at kende.

Knus,

Alma