Sick, tired & Crying

Jeg har ikke tænkt mig at holde noget hemmeligt for bloggen, om det så er opture eller nedture. Det er helt almindeligt for en udveklingstudent at have nedture, og i dag havde jeg min første.

Mildt sagt har jeg ikke en eneste ting til fælles med mine værts søstre, og det er meget svært at kommunikere med dem. De viser ikke specielt meget interesse, og jeg føler mig ofte ikke velkommen. Hvis man har besluttet at invitere et andet menneske ind i sit hjem i et helt år, burde man så ikke i det mindste prøve at snakke med dem? Jeg har oplevet en masse episoder med dem hvor jeg bare tænker “Hvad? Hvor tarveligt er det ikke lige?” De er meget asociale, lukker sig meget inde og er ikke meget for at prøve at få det bedste ud af ting. Jeg snakker ikke med dem. Om morgnen på vej i skole er der totalt tavshed, og hvis jeg prøver at føre en samtale bliver den ofte besvaret med et “et ord svar”, og derefter er samtalen død. Jeg føler virkelig at jeg prøver, og jeg føler ikke at jeg fortjener det her. Sometider føler jeg mig decideret ikke velkommen. Det er rigtig svært at være i sådan en situation, når man hele tiden ser facebook opslag fra sine exchange student venner, hvor sjovt de har det med deres nye søskende, og selv føle at man er det tredje hjul hos sine egne søstre.
Jeg har ikke lyst til at skifte familie overhovedet, misforstå mig ikke. Jeg er sådan en person der har lyst til at arbejde tingene ud, og hvis det ikke fungerer så må vi tage den derfra. Desuden elsker jeg mine host parents, Melissa og Dennis overalt på jorden!

I dag efter at have løbet i en time uden stop, brød jeg sammen og ringede til min IEC, og fortalte hende hvilken situation jeg er i. Efter at have snakket til hende i godt 20 minutter, ringede jeg til min kæreste og græd ud hos ham. Det var så dejligt både at få nogen tips hos Liam og min IEC, det var præcis hvad jeg havde brug for, da klokken var mange for mine egne forældre i Danmark.
Tabitha, min IEC, ringede selvfølgelig til Melissa, og så snart jeg kom hjem igen, havde Melissa, Mackenzie, Kaitlyn og jeg et familie møde. Vi synes allesammen at det er rigtig svært når vi ikke har nogen ting til fælles, men vi har tilgengæld allesammen lyst til at blive ved med at prøve. Det vil sige rigtige samtaler i bilen, finde ud af noget vi rent faktisk har tilfælles, og lave noget sammen i aften. I aften er der VMA som jeg gerne vil se, og så har vi aftalt at spille et spil. Det er rigtig dejligt at de gerne vil prøve igen, og jeg håber virkelig at vi finder ud af noget. Jeg er så glad for at Melissa prøver at få sine piger til at snakke med mig, det viser hvor meget det betyder for hende at jeg har det godt.
Jeg vil virkelig gøre alt for at få et ligeså godt forhold til mine nye søstre, som jeg har til mine egne søskende, som jeg er meget tæt knyttet til.

Alt i alt, en rigtig dårlig dag blev vendt om til en ok dag. Der har været en masse i skolen for tiden, som dramatisk dødsfald af en elev, og en fyr som ikke ville lade mig være. Jeg krydser alt hvad jeg har, for at næste uge bliver bedere, både hjemme og i skolen.

Knus,

Alma